07-07-2013-09:54:15
Hej allesammen.
Jeg er på jagt efter en mini. Jeg har ikke muligheder for selv at lave rust, så det skal være i orden. En smule spark i den skader ikke, så en 850`er er nok lidt for svag (Dem er der mange til salg af lige for øjeblikket). Den skal kunne veteran forsikres, så ikke en nyere Rover.
Er der nogen her der tilfældigvis kender nogen der kender nogen der har hvad jeg leder efter? Jeg tænkte i 35-50.000 kr klassen. Kan man ikke forvente noget ganske hæderligt for den slags penge? Jeg skal bruge den til sommerkørsel hovedsageligt.
Jeg har kigget lidt på denne her. Umiddelbart lyder den jo rigtig fin, men også en anelse dyr. Er det en bil i kender?
http://www.dba.dk...-92067965/
Er der noget særligt (udover det sædvanlige rust) jeg skal være særlig opmærksom på? Jeg har anskaffet mig Mini Buyers Guide fra nettet.
Uoriginal vs original motor osv ... betyder det noget for pris og evt fremtidigt salg? Jeg går ikke så meget op i det selv, men vil da gerne kunne sælge den igen om 5-6 år.
Måske er der et par eksperter herinde der gerne vil med ud at se på biler, så jeg ikke ender med at købe katten i sækken. Det er mit første bilkøb, så jeg føler mig lidt på bar jord.
Alle tip og tricks er mere end velkomne.
Mvh Hans (Århus)
Og nu med et link der virker: http://www.dba.dk/mini-cooper-s-1275-2-doers/id-92067965/
Hvordan vurderer i den lige umiddelbart?
Hvad skal man se efter med sådan en modificeret bil/motor?
HanVib
Svaret d. 07-07-2013-09:58:50
Jeg har muligvis en du kan bruge.
Send dit mobil nummer på privat besked, så kan jeg evt sende dig nogle billeder. Jeg har hvis osse nogle billeder liggende på min profil. Dem kan du se der
Prisen regnede jeg med lige omkring de 55.000 kr. Men den er altså osse i super stand
KarstenK
Svaret d. 07-07-2013-11:15:45
Den du linker til, skal du holde dig langt væk fra! ;-)
Jeg beklager, hvis jeg jokker en sælger over tæerne, men der findes ingen Cooper 1275 fra den årgang. Der skal foreligge dokumentation for konstruktive ændringer og afgift betalt, før den kan blive interessant.
Men at hanke op i en Minispeedbruger er et godt sted at starte.
Minien har et utal af faldgruber, hvor man kan vade godt og grundigt i.
Rust? Alle vegne!
Oliespild, diverse raslelyde. Manglende erkendelse af, at Minien er en tudsegammel konstruktion, og at smøreniplerne er der for en grund ;-)
Finder du evt. een 998´er/ 1100´er fra halvfjerdserne med skivebremser, skal det stå noteret som konstruktive ændringer, da det ellers ikke er lovligt, selvom synsmanden har ladet det gå i gennem.
Og sådan kan det fortsætte i det uendelige. Men det er ikke for at tage modet fra dig. ;-)
En Mini er et fantastisk stykke køretøj. Men egen charme, og et sæt fantastiske køreegenskaber, selv nymodens biler ikke kan leve op til.
.................syntes jeg altså ;-)
Carsten.
jelshøj
Svaret d. 07-07-2013-13:01:56
Mange tak for tippet ang. dokumentation for konstruktive ændringer og afgifter. Uden det er den jo overhovedet ikke interessant.
Jeg vidste jo at der ville komme guldkorn fra jer herinde! :-)
Jeg har sendt en besked til dig, Karsten; men i andre må endelig blive ved at skrive.
Charmen og køreegenskaberne er netop grunden til at det er en Mini jeg vil have. Men det skal være den rigtige Mini.
Mvh Hans
HanVib
Svaret d. 07-07-2013-14:57:20
den blå der var også til salg da jeg kæbte mini i oktober sidste år.
Når du kigger mini, så er min anbefaling at køb den af en sælger du stoler på - det er næsten vigtigere end selve bilen. Der er virkelig nogle slemme sminkede tilfælde derude.
Jeg købte en 1000`er i oktober sidste år, det er absolut ikke den pæneste eller den med de dyreste dele, men den havde været brugt som daglig bil og den var reel. Den er hjemmelakeret, og derfor skal man nok være lidt mere over den med voks og polish, ellers kommer den til at se træt ud i lakken.
Men bilen er ærlig, jeg er ikke faldet over noget jeg ikke havde forudset. Eller jo en slavecylinder til koblingen og en ny karburator :-)
tb205gti
Svaret d. 07-07-2013-18:43:15