16-12-2011-08:18:53
nogen der kender til et eller andet system der kan måle hvad éns aktuelle km/l forbrug er, mens man kører? Mange nye biler har en digital viser, der fortæller præcis hvor stort brændstofforbruget er (, f.eks. VW Lupo).
Disse systemer kører, så vidt jeg ved, digitalt gennem bilens ECU og aflæser indsprøjtningen vs hastigheden, eller sådan noget.
Men kan man få noget lignende (omend mere simpelt) til en 75`er mascot?
Helst noget som er rimeligt overskueligt at installere og iøvrigt til at betale.
I firserne kunne man få et sæt, med digital instrument, triptæller via magneter på drivakslerne, og en mekanisk føler til benzinmåling. Det var simpelthen en bette kugle, der blev sat i bevægelse af benzinstrømmen. Det var ikke optimalt. Der kom ofte skidt i.
Hvis bare jeg for fanden kunne huske hvad det hed!
I et elektronikblad, husker heller ikke navnet, var et byggesæt, hvor man selv lavede print und alles, der brugte man en lille flowmåler, også noget med induktion. Tror det er tilbage i sidst -70 erne, eller begyndelsen af firserne.
Tror ikke man kan støve sådan en flowmåler op længere. Men sikkert et sjovt lille projekt.
mvh. Carsten.
jelshøj
Svaret d. 16-12-2011-10:26:44
http://www.efi-esbjerg.dk/produkter-1/lystbadsudstyr/navigation-og-elektronik-1/gps/garmin-tilbehor/gfs-10tm-benzin-flowmaler.html
Mon ikke elektroniknørder kan rigge noget til med sådan en.
Carsten.
jelshøj
Svaret d. 16-12-2011-10:29:44
Aha!
http://dk.rs-online.com/web/cpd/0256225/?searchTerm=256-225
Den findes vist endnu.
Lad os få elektroniknørderne frem! Der må kunne laves noget. Støjfilter, noget rensning af signalet, neddeling, og tiden lagt med ind, så burde man kunne få noget liter/timen.
mvh. Carsten.
jelshøj
Svaret d. 16-12-2011-10:36:10
Så er det sgu bare frem med loddekolben! :-)
http://www.possi.de/spritmesser/spritmesser.html
Carsten.
jelshøj
Svaret d. 16-12-2011-10:53:36
Det var noget mere indviklet end jeg lige håbede! :D
Ehlers
Svaret d. 16-12-2011-11:55:04
Okay? Men at lodde de stumper sammen, er da heldigvis et mindre problem.
Det er lidt værre at skulle få det til at virke som km/l. Det kan mange moderne biler heller ikke finde ud af. De måler liter pr. 100 km.
Da jeg lærte at lodde for mange år siden, var mikroprocessoren knapt opfundet.
Så nu om dage burde det være lidt lettere at finde en eller anden kreds, der kan regne signalerne sammen. Fra det print jeg linkede til, og et speedsignal fra en magnet på en af drivakslerne, og så noget tidssignal.
mvh. Carsten.
jelshøj
Svaret d. 16-12-2011-12:14:44
Som en lille fodnote i debatten vil jeg blot indskyde, at de elektroniske målere der sidder i nutidens biler ikke er specielt præcise.
Ifølge FDM´s medlemsblad Motor, er de både vejledende og i flere tilfælde vild-ledende. Så jeg tror ikke du på en ældre Mini skal regne med at komme op med noget der kan meget mere, end hvad moderne bilfabrikaner ikke kan med den i forvejen omfangsrige elektronik der befinder sig i dagens biler.
Husk på at meget afhænger af både de påmonterede dæk og fælge, vejens beskaffenhed og ikke mindst kørestil. En del af disse faktorer har elektronikken ingen indflydelse på..
Mvh
Anders E
Anders E
Svaret d. 16-12-2011-17:10:16
Godt nok ikke en elektronisk løsning, men er det ikke nemmest bare at have en blok liggende i bilen, og så skrive ned for hvert km tal du tanker, og hvor meget du tanker? Så er det jo bare at regne afstanden mellem tankningerne ud, divideret med de liter du har tanket. Så får du da en gennemsnitsværdi som kan bruges til noget.
colakurt
Svaret d. 17-12-2011-03:45:46
KM måling er ikke noget problem, det kan de fleste GPS klare, nogen mere nøjagtigt end andre.
Du kan så montere et Flowmeter for Ca. 3500.-som fortæller dig mængden af vædske der passerer, og så er det jo bare at gange og dividere.
Det nemmeste er vel i vacummeter, som fortæller dig hvornår du kører mest økonomisk, og et sådant kan du få for et par hudrede.
knast
knast
Svaret d. 17-12-2011-10:06:43
Jeg synes da det lyder som et spændende projekt det med byg selv, så kan man jo prøve at gøre det lidt billigere end de færdige løsninger, hvis de overhovedet findes. Ham tyskeren Possi`s løsning, er så vidt jeg kan se bare en avanceret tankmåler til en motorcykel, men dog ret præcis ifølge ham selv, så hans diagram kan da genbruges. Selve benzinflow måleren kan hvertfald købes her:
http://www.conrad.de/ce/de/product/126055/?insert=44&insertNoDeeplink&productname=DURCHFLUSS-IMPULSGEBER-INDUKTIV-POM
Hvis man samtidig sætter en impulsgiver på drivakslen, så kan man da programmere en PIC processor til at klare udregningerne fra henholdsvis omdrejninger X hjulomkreds og benzinforbrug. Næh hvor det lyder nemt :-P
Hvis bare man havde rigeligt med tid i overskud..
Lars
Swish
Svaret d. 17-12-2011-17:15:40
Jeg tror det bliver den nemmere løsning med et vacuum-meter og et nyt speedometer, hvor kilometertælleren rent faktisk virker (Hvilket i øjeblikket er lidt en hæmsko for mig, mht brændstoføkonomi...) :D
Ehlers
Svaret d. 17-12-2011-18:28:55