Hvilken karburator

14-09-2010-19:00:32

Er der nogen der kan komme med nogle guldkorn mht hvilken karburator der ville levere den bedste ydelse til en 1100 motor med en 1275 top på? Toppen er en 12g940 i Mk3 Cooper S specifikationer. Lige nu sidder der den originale fra 1100`eren på, men kunne da godt forestille mig den kunne være en smule underdimensioneret!

Swish

Ikke nødvendigvis.
Du kan modificere den indvendigt, så den rigeligt burde kunne fodre resten ;-) Også afhængig af hvad du ellers har gjort ved motoren.
Men skal det også se godt ud, så et par 1,25`` SU´er mums. Det pynter i et hvert Mini-motorrum :-)
Men der kan meget nemt gå religion i det. Nogen er jo pjattede med Weber-lyden ;-)
mvh. Carsten.

jelshøj

Svaret d. 14-09-2010-19:18:29


Hej.

Det er spændende det her.
Jeg er igang med at samle sammen til den configuration, en 1100 med en 12g940 top på.
Og en 266knast.
Er den samlet? og er det fint med topakningen?

Jeg havde bare tænkt mig at lade min HIF38 sidde på.
Men en HIF44 ville sikkert bedre kunne føde den.

Kig ud på amagerstrand, parkeringen ved den sidste mole d. 29/9 til sparkdæk halløj, så kan du da fortælle lidt :-)



vh
Julian

julianfalck

Svaret d. 14-09-2010-19:19:06


Hej derude
Pas på når i lægger et 1275 topstykke på en 1100 motor,
for så kan der ske det, at udstødningsventilerne rammer
motorblokken når de er helt åbne, og så starter den motor ikke Har manifold og diverse 1 1/2`` + 1 3/4`` SU liggende,
og alt i nye og brugte dele til ``SU`` Evt. også 2 x 1 1/4``
Venlig hilsen

Peter Mogensen

Svaret d. 14-09-2010-19:36:17


Yes, man fræser lommer i blokken, hvis enten ventilløftehøjden er ... Høj, og eller toppen er voldplanet. Men ja, det er en god ting at være opmærksom på :-)

julianfalck

Svaret d. 15-09-2010-00:05:07


Ja man skal huske lommerne i blokken ellers går det ikke så godt!

Den der Hif44 havde jeg overvejet, men så igen så ser de der dobbelte 1.25`` SU`er jo dejlige ud i et motorrum. Jeg har faktisk en dobbelt weber liggende meeen hælder nu mere til dobbelt SU må jeg ærligt indrømme..!!!

Toppen er hevet af motoren lige nu da jeg lige skulle have skiftet styr og slebet ventiler. Men før det har jeg måske kun kørt 300km uden nogle problemer. Det var med standard 1275 toppakning og en 266 knast. Den rykkede pænt bedre end med den 1000 top jeg har på nu :-)

Det kunne da være jeg skulle kigge forbi sparke dæk dag, bor jo lige om hjørnet! Det bliver dog uden minien da den holder på Bornholm! Men jeg kan da udstille mit topstykke, det ligger bare i bagagerummet og venter på jeg får tid til at skrue det på igen :-P

Swish

Svaret d. 15-09-2010-12:49:26


Det skal da lige siges at den eneste grund til jeg pillede toppen af igen, ``bare`` var pga. de slidte ventilstyr. Fik lige lidt nok af olierøgen!

Swish

Svaret d. 15-09-2010-12:54:02


Fedt, jeg håber vi ses d29, jeg vil gerne suge lidt erfarring! :-)

julianfalck

Svaret d. 15-09-2010-13:11:53


Jeg har tidligere været med til, at lavet et identisk setup på en 1100 motor, 12G940 top, 266 knast og enkelt HIF44 som kørte rigtig godt og var samtidigt brugbart ihverdagen p.g.a. kun 1 karburator at holde justeret. enkelt HS4/HIF38 mener jeg ``kun`` kan levere brændstof nok til 65HK, baseret på flowtest fra David Vizard, så det er jo en vurdering, om du mener det er nok. Dobbelt karburator setup S.U. eller Weber vil nok ikke give nævneværdigt mere effekt, men måske lidt moment i bunden og markant større benzinforbrug.
Hvis du vil kører med knaster med højere løft end 266, har jeg en smallbore block stående, hvor der er fræst lommer ud.
Bare giv besked, hvis det har interesse.

Andersen

Svaret d. 15-09-2010-13:24:33


er der nogen der vil bytte en hif38 til en hif44? ;-) he he

julianfalck

Svaret d. 15-09-2010-14:20:36


jeg har en hif 44 til salg

cooper998

Svaret d. 15-09-2010-17:55:58


To SU`er er den bedste karburering til en sådan kombination. Den giver bedre bundtræk og IKKE mere brændstofforbrug, ikke hvis der sidder de rigtige nåle i den. Den reagere meget bedre på speederen med to karburatorer, og de skal ikke justeres mere end en enkelt karburator. De skal bare indstilles rigtigt fra starten. Da jeg kørte dagligt i min Cooper S, tjekkede jeg karburatorindstillingen een gang om året, men der var aldrig noget at justere. To SU er bedst!

Boman

Svaret d. 15-09-2010-18:30:01


Jeg ser lige at du bor på Amager, så er det slet ikke noget problem med to karburatorer. Du kan bare komme til Virum, så kan jeg hjælpe dig.

Boman

Svaret d. 15-09-2010-18:32:27


Okay. Jamen det ender da nok med dobbelt SU så. Det ser jo også bedre ud under hjelmen :-)

Og mange tak Boman, jeg skal nok melde ud hvis jeg får brug for noget hjælp!

Swish

Svaret d. 15-09-2010-19:26:01


Der vil altid være delte meninger omkring hvilke sammensætninger der er gode, dårlige eller ``bedst``. Det vigtige når man skal igang med et motorprojekt må være, at vide hvilket resultat man ønsker... både i forhold til hverdags brugelighed, effekt samt måden den levere effekten på og det er her det begynder at blive lidt mere langhåret end som så. Så lyt endelig til alle de ``historier`` folk har, også selvom de repræsenterer forskellige meniger om hvad der er bedst og læs endelig i Vizard´s bøger, han kan jo dokumenter hvad han snakker om ;-)

Andersen

Svaret d. 16-09-2010-08:00:19


Glem ihvertfald alt om, at to SU´er ikke holder justeringen.
Min erfaring, omend begrænset, bakker fuldt op om Bomans kommentarer! ;-)
Carsten.

jelshøj

Svaret d. 16-09-2010-11:32:14


HIF 44 incl. det originale alumanifold flower 18 % bedre end begge typer DB monterede SU.

Knast

knast

Svaret d. 16-09-2010-18:43:38


Hej
Har indsugningsmanifold + enkelt 1 3/4`` SU HS 6,
og mange andre dele til Mini
Venlig hilsen
Peter, Allerød
25841240

Peter Mogensen

Svaret d. 16-09-2010-22:07:32


Mange tak for alle svarerne. Jeg kan godt høre det er et noget omfattende spørgsmål jeg stillede :-) Dvs. en Hif 44 har et bedre flow end dobbelt SU. Ja, det giver vel lidt mening.

Så er det bare et spørgsmål om jeg er æstetiker eller fartgal :-S

Mvh.
Lars

Swish

Svaret d. 17-09-2010-06:25:31


Maniflow har lavet manifolder til bl. a. 2 x 1,5`` SU´er. De skulle vist være topdollar, men om den kan bruges med 2 af de små SU´er? Hvem ``tør`` prøve!? ;-)
Carsten.

jelshøj

Svaret d. 17-09-2010-12:39:16


Et sådant manifold har jeg, og jeg har moret mig, hver gang jeg med min 1293 Cooper S med 2x1½`` SU har jordet en 1380 med 45 Weber.-

Boman

Svaret d. 17-09-2010-15:35:16


Knast har du nogen link til at en Hif44 har bedre flow. Jeg har aldrig set en tunet motor med en kab, der virker bedre en hvis der er monteret dobbelt kab. Mvh. Niels ;-)

skrotspeed

Svaret d. 17-09-2010-15:55:40


Det handler jo heller ikke bare om kapacitet, men også om flowhastighed, og udformning af manifold/porte.
mvh. Carsten.

jelshøj

Svaret d. 17-09-2010-18:44:53


Hehe.. det er ved at blive helt godt det her ;-). Jeg mener at man istedet for at sammensætte sin motor ud fra en bestemt karburator type, skal tænke over hvordan resultatet skal være og så vælge de stumper der tilsammen giver det ønskede resultat, om det så er max effekt(4500-? omdr.), max moment (1500-4500 omdr.) eller en gylden mellemvej. Det vigtige er forståelse for at det ikke nødvendigvis er de samme stumper. Men igen til Swish, julianfalck og de der er interesserede i at blive klogere på emnet, læs ``den gule bibel`` omkring motortuning fra David Vizard, han har flowtest, effektmålinger og andet dokumentation som back-up for sine forsøg.

Andersen

Svaret d. 20-09-2010-12:50:27


Det er godt ham Vizard ikke skal have procenter, hver gang vi nævner ham! :-)
Carsten.

jelshøj

Svaret d. 20-09-2010-13:49:54


For mig er min mini min hobby.
Men som relativt nybagt far som bor midt i københavn, og har en kold parkeringskælder til at skrue i, drejer det sig nu mest om sjov uden at det går alt for meget ud over pengepungen.
Yes, klart man skal læse de kloge ord.
Men for mig er det ikke en millimeter tuning jeg er ude efter, og det er også glæden i at eksperientere. Så, hvis jeg inden for et overskueligt beløb, kan skrue en
anden motor sammen der vil gi` mig lidt mere sjov, vel at mærke nede i min parkeringskælder på nørrebro, og hjemme i lejligheden, uden at absolut skulle bruge tusindvis af kroner på rullefelter og flowbænke er det sgu meget godt for mig.
Og hvis man kan handle sig til en lidt større karburator eller får et tilbud på en 45dcoe eller en dobbelt hs4 med manifold og man lige har pengene, så slår man til og smider den på og ser om det er fedt...
Det fede ved at ha` Mini`en som hobby er jo at der er så SIIINDSYGT meget man kan gøre ved dem imod f.eks en 1meter lang RC racerbåd med gløderørsmotor eller en hest. Og alting behøver heller ikke at blive gjort på éen gang.

Måske er det jeg prøver at skrive bare at det er lige netop en tråd som denne der gør det sjovt, og det er synd at lukke den med en bog af vizard ;-) folks egne erfarringer er sjove , og det er sjovt at dele dem...

desuden kan man komme langt i calverscorner (www.minimania.com) :-)

vh
Julian

julianfalck

Svaret d. 20-09-2010-14:39:22


Til Skrotspeed.

Jeg har kun dette link 20742786 som er mit telefonnummer, og dette referer til min flowbænk !!
NB: Jimmy Juelshøj har også flowet en del manifold, men her i tråden gik jeg ud fra standard udførelse af de omtalte forskellige carb`s.
Man kan sagtens forbedre, det kræver bare lidt hjemmearbejde.
Til Boman:
Jeg har da også vinket til en del andre minier i tidens løb, og jeg ved ikke hvilken carburering de havde, men jeg er da ikke blevet overhalet af nogen med SU, og jeg kørte da kun 1275 samt 1293, dog med splitweber, det gik da helt fint, men kom dog ud og deltag i konkurencen med andre minier, det er der rigelig mulighed for både på bane men også i rally, eller bare hillclimb, så er det bedre at sammenligne under disse forhold, ellers syntes jeg det er som at sammenligne æbler med træsko.
Ellers er der kun rullefeldtet tilbage, og det sladrer, men ikke kun om karburatoren, der er jo som du ved masser af andre faktorer der spiller ind.
Knast

knast

Svaret d. 20-09-2010-15:06:21


Enig, Julian. Enig ;-)
Men drop den 45 Weber ;-)
Carsten.

jelshøj

Svaret d. 20-09-2010-15:19:17


Fint nok kanst jeg undrede ming bare over, hvor du havde det tal fra. :-)

skrotspeed

Svaret d. 20-09-2010-15:49:53


Til Knast:

Selvfølgelig har du ret, men det er ikke udelukkende karburatorerne, der bestemmer hvor hurtig man kan køre. Den øvrige tuning af motor/gearkasse har også betydning. For ikke at tale om undervogn og dæk - samt hvor god man er til at styre en mini.

Det jeg har erfaring fra, er bakkeløb, hvor jeg deltog for nogle år siden, og altid var den hurtigste mini.

Det jeg morede mig over var, at se mine ``konkurrenter`` kigge ned i mit motorrum, på mine 1½`` SU`er, og spørge, om det virkeligt kun var en 1293 motor.

Boman

Svaret d. 20-09-2010-16:19:53


Hvis nogen ved hvorledes man oploader tegninger mm. på denne hjemmeside, vil jeg gerne vise jer min arbejdstegning til min flowbænk, som kan laves for få midler, blot man har en støvsuger.
send mig en mailadresse, og jeg sender tegningen så alle kan få glæde af den.

Knast

knast

Svaret d. 20-09-2010-17:21:36


Så nu har jeg lagt tegningen ud, men den er ikke ret tydelig, s¨å hvis du vil have kopi, sender jeg gerne til din E-mail

Knast

knast

Svaret d. 20-09-2010-17:38:41


Knast : vil du sende den til julian@donatortunes.com? :-)

julianfalck

Svaret d. 20-09-2010-18:06:55


Fin tegning, Knast. Meget let forståelig. Tommefinger opad ;-)
Godt initiativ.
mvh. Carsten.

jelshøj

Svaret d. 20-09-2010-19:38:14


Jeg kunne godt tænke en mig en kopi.

ccavazzi@gmail.com

Tak.

Cavazzi

Svaret d. 21-09-2010-17:16:28


Jeg vil også meget gerne have en tegning på forhånd tak Niels.
skrotspeed@gmail.com

skrotspeed

Svaret d. 21-09-2010-18:14:07


knast har lagt den på ,så kan i jo tage en kopi.

mini driver

Svaret d. 21-09-2010-18:28:44


Tilbage