Historisk Rally

08-06-2009-10:59:02

Blandt de historiske biler i Midlands Historic Rally Cup - finder vi to Roskilde hold. Kenneth Saust i Toyota Corolla og Kenneth Jørgensen i Austin Mini. Ved de 2 første afdelinger i cuppen har der været en god indbyrdes kamp om placeringer, og det blev ikke anderledes ved 3. afdeling i Hammel denne weekend.
På prøve 1 tager Toyotaen føringen med 3,6 sek. - og yderligere 1,5 sek. på prøve 2. På prøve 3 svarer Mini`en igen med at hente små 0,6 sek. og på prøve 4 har Saust og Toyotaen problemer med en varm bil, så de taber føringen og er nu bagud med 10 sek. I servicepausen går det op for begge mandskaber - hvor tæt kampen endnu engang er indbyrdes. Så inden de afgørende prøver, bliver der venskabeligt brugt lidt psykologisk krigsførelse. I mål er det Kenneth i Mini`en der denne gang vinder det indbyrdes opgør - og har nu taget føringen med 2 sejre mod 1 sejr til Kenneth og Toyotaen.
Resultatet af Danboring Mini Rally (historiske klasser) giver en sejr til Kenneth/Mathias i Austin Mini Cooper i den sammenlagte klasse 0-1300ccm + 0-1600ccm, foran Troels Lund i VW Golf og Kenneth Saust i Toyota Corolla (begge 1600ccm biler).

Næste afdeling i Sønderjylland bliver helt sikkert endnu en meget tæt fight mellem de to Roskilde hold.

Onboard Video fra SS9 - SS10 - SS11 - SS13 på http://www.youtube.com/profile_videos?user=KennethDK&p=r

/Kenneth

KennethDK

.... ved ikke om det her virker(!?)

[img]http://www.hmka.dk/images/Rally/MR/IMG_2910.JPG[/img]
[img]http://www.hmka.dk/images/Rally/MR/IMG_2919.JPG[/img]
[img]http://www.hmka.dk/images/Rally/MR/IMG_2936.JPG[/img]

[url]http://www.youtube.com/profile_videos?user=KennethDK&p=r[/url]

:-) Kenneth

KennethDK

Svaret d. 08-06-2009-11:02:41


det er sku flot kenneth bliv ved med at køre fra dem ;-)

staalorm

Svaret d. 08-06-2009-17:06:15


Pressemeddelse:

David slog tre Goliat`er
Kenneth Jørgensen fremragende i historisk rally

Man kan ikke være Danmarks hurtigste historiske rallykører, hvis man deltager med en Austin Mini Cooper fra 1962, landets ældste historiske rallybil. Det findes der trods alt for mange nyere, hurtige Porscher, Forder og Opeler til. Men man kan slå nogle af dem. Og det er, hvad Kenneth Jørgensen og Mathias Hansen gjorde i weekendens Danboring Mini Rally, tællende som tredje afdeling af Midland Historic Rally Cup, det uofficielle mesterskab i historisk hastighedsrally.

[img]http://www.rallyinfo.dk/pr_juni/_MIC1158NXsmall.jpg[/img]

I den lille Mini Cooper vandt Kenneth Jørgensen og Mathias Hansen 1300 ccm klassen som eneste gennemførende hold. Men imponerende nok var de også hurtigere end de to erfarne mandskaber i 1600 klassen, Troels Lund og Michael Christensen i VW Golf GTI og Kenneth Saust og Lars Mollerup i Toyota Corolla SR 1600. Og endelig slog de også i en regulær dyst Opel Kadett GT/E mandskabet Lars Petersen og Anja Henriksen, som kører i 2000 klassen.

[img]http://www.rallyinfo.dk/pr_juni/_MIC1141a.jpg[/img]

Med denne fornemme præstation er Kenneth Jørgensen og Mathias Hansen nu avanceret til den samlede andenplads i den historiske rallycup. Mesterskabet føres af Kim Madsen og Kasper Sørensen i Ford Escort RS 2000. De blev også de meget overlegne vindere af den historiske del af Danboring Mini Rally med hele 44 sekunders forspring foran veteranerne Kurt Mejer og Preben Jepsen i Volvo 142, der var stærkt kørende på grusvejene i Kronjylland.

[img]http://www.rallyinfo.dk/pr_juni/_MIC0896bsmall.jpg[/img]

Favoritterne Per G. Hansen og Karsten M. Svensson i Porsche 911 RS udgik med teknisk defekt på et tidspunkt, hvor de lå på andenpladsen, og et andet meget stærkt kørende mandskab, Michael Lund og Michael Koldsø i Opel Ascona udgik efter at være kørt af vejen på sidste hastighedsprøve. Otte ud af 13 startende historiske mandskaber gennemførte løbet.

Fjerde afdeling af Midland Historic Rally Cup køres lørdag den 27. juni i Sønderjylland i Schackenborg Grus Rally.

3. afd. af Midland Historic Rally Cup, en del af Danboring Mini Rally:

1. Kim Madsen, Sorø / Kasper Sørensen, Sorø, Ford Escort RS 2000, 0:18:18.900

2. Kurt Mejer, Horsens / Preben Jepsen, Vejle, Volvo 142, 0:19:02.800

3. Per Sørensen, Hundested / Birgitte Lundberg, Hundested, Opel Kadett GT/E, 0:19:09.100

4. John Madsen, Herlufmagle / Karsten Pedersen, Holmegård, Ford Escort RS 2000, 0:19:30.600

5. Kenneth Jørgensen, Vanløse / Mathias Thage Hansen, Jylinge, Austin Mini Cooper, 0:20:43.500



Stillingen i Midland Historic Rally Cup efter tre ud af seks løb:

1. Kim Madsen / Kasper Sørensen, Ford Escort RS 2000, 119 point

2. Kenneth Jørgensen / Michael Svendsen, Austin Mini Cooper, 109 point

3. John Madsen / Karsten Pedersen, Ford Escort RS 2000, 107 point

4. Troels Lund / Michael Christensen, VW Golf GTI, 107 point

5. Per Sørensen / Birgitte Lundberg, Opel Kadett GT/E, 107 point

Eisenberg


KennethDK

Svaret d. 09-06-2009-08:51:16


Super godt gået Kenneth :-D :-D :-D :-D :-D

cooper998

Svaret d. 09-06-2009-15:26:00


Næste afdeling af Midland Historic Rally Cup køres i den kommende weekend i Sønderjylland (Tønder).
Start nummer 17, 62 & 64 er Mini`er - i to forskellige klasser. Se deltagerliste her [url]http://www.m-s-s.dk/media/191/rally/till%E6gsregler_2009/Deltagerliste.htm[/url]
Mere info her [url]http://www.m-s-s.dk/?id=22577[/url]

[img]http://www.hmka.dk/images/artikler/MotorM.jpg[/img]

Vi satser på endnu et godt resultat, på grusvejene omkring Schakenborg :-)

/Kenneth

KennethDK

Svaret d. 23-06-2009-15:15:48


Tilbage