knast bliver 60

29-03-2009-15:10:37

dette er direkte snuppet fra www.rallyinfo.dk

Som bekendt fylder jeg 60 den 13 april, og jeg agter ikke at stoppe et langt aktivt idrætsliv af den grund.

Jeg har leget med biler og både piger og drenge, siden jeg slap af med bleen, og jeg agter ikke at stoppe, fordi dåbsattesten er af ældre dato.

Mange ældre falder lidt hen når arbejdslivet stopper, men jeg er af den overbevisning, at man må holde sig i gang, og udøse af sine erfaringer, Og ikke mindst ”betale” det tilbage, som de ledere trænere mm, som gjorde, at vi som unge kunne have et aktivt fritidsliv, med udøvelse af den sportsgren man nu brænder for.

Mit liv startede på havnen i Roskilde 13 april 1949 på Børsen, hvor mine forældre havde en lejlighed, i øvrigt lige over porten, så jeg er Bjering, sagde min bedstefar, som ligeledes var fra bjerget.

Senere flyttede vi til Skovbogade, hvor min mor havde et lille brødudsalg, for til sidst i 55 ende på Klokkervej, hvorfra min far i mange år kørte rundt og solgte øl og vand.

Han var kendt i hele Roskilde som Apollomanden Johannes.

Mine forældre flyttede siden hen til Gevninge, hvor mor havde en lille købmandsforretning på hovedvejen, og mangen en håndværker eller pendler har tanket op hos Ida.

Jeg selv startede selvfølgelig med fodbold i RB 06, men det var Roskilde Ring der trak.

Hver gang vi som drenge hørte de brølende motorer, gik det over stok og sten, ud til ”ringen”, og her har jeg sammen mad min skolekammerat ”høne” tilbragt adskillige timer.

Da jeg selv efterhånden fik anskaffet et kørekort og læretiden lakkede mod slutningen, lukkede ringen desværre, og så var muligheden for at dyrke motorsport noget reduceret, men efter endt militærtjeneste, kastede jeg min kærlighed på vejsporten, ved at starte med orienteringsløb, men der var et eller andet jeg havde misforstået, for jeg kom først i mål, men de sagde alle sammen at jeg var en time for tidligt, og det ikke gjaldt om at komme først.

Se så var gode dyr rådne, men pludselig så jeg en artikel i Roskilde tidende, hvor den lokale motorklub SMR afholdt manøvreprøver for begyndere en lørdag eftermiddag, og det eneste man skulle have var en bil samt kørekort og en styrthjelm. Stort set det samme som i dag.

Nu havde jeg jo ikke bil lige efter militærtiden, så jeg lånte min faders fine Opel Rekord P2 på papegøjeplader, under påskud af, at jeg skulle besøge en eller anden kvindelig mulighed for hygge,

Så gik det til Roskildehallens parkeringsplads, hvor der blev brændt en del af de gamle diagonaldæk af, og vi havde en pragtfuld dag.

Resultatet blev, at jeg vandt debutantklassen(som havde 4 deltagere) og fik en flaske vin i præmie, overrakt af den tids motorsports ikon, Åge Buck Larsen.

Vinen vidste jeg ikke hvad jeg skulle stille op med, så den gav jeg væk, og så regnede jag med at skulle sole mig i sucseens klare stråler, over for kammeraterne, men men men, stor var faldet tilbage til virkeligheden, for en dengang ung journalist ved Roskilde tidende, lydende navnet Morten Dam, og nu en af tidens bedste motorskribenter, bragte en reportage fra begivenheden, og undertegnede blev så efter indtagelsen af aftenmåltidet efterfølgende tirsdag, konfronteret med det fine billede som prydede avisen, med faders Opel P2, med løftet baghjul omkring en kegle, og som min fader sagde, ligner det ikke vores bil lidt, og for ikke at tale om personen ved rattet, han ligner sgu da dig.

Så var det slut med at låne bil, men den ”gamle” var ikke helt færdig for da maden var sunket, gik turen til Hedehusene, hvor jeg blev præsenteret for en brugt mini 850 årg.1965, som jeg efterfølgende kunne købe på klods, og betale ved lempelige afdrag, dog kun på en betingelse, at jeg meldte mig ind i SMR.

Dette blev så starten på den karikere, som stadig ruller for mig i rallysporten, hvor det trods alt er blevet til en del podiepladser, samt utrolig mange gode oplevelser med kameratterne, familie og andet godtfolk og med dette i baghovedet, forsøger jeg stadig, at få de fartglade unge mennesket ind i folden, og hermed lære dem at køre rigtigt, samt opføre sig ordentlig i trafikken, for en del af det at dyrke motorsport, er at gå forrest og vise et godt eksempel, ved at opføre sig ordentligt over for andre trafikanter, og ligeledes holde sig i live, for ukontrolleret fart, kan koste livet, både ens eget men også uskyldige menneskes.

Så har du fart og benzin i blodet, så brug hovedet.

Dette er mit motto når jeg selv afholder kursus for nye samt gamle som ønsker at lære at køre sportsligt, eller ligefrem gøre motorsporten til en god fritidsbeskæftigelse.

Jeg har skrevet dette lige fra leveren, og har ikke checket for stave/slåfejl, samt div. sprogflosker, men du er meget velkommen til at ringe og jeg kommer forbi, så kan du selv få syn for sagen fra min egen mund.

Keld ”knast”Christensen


håber at det er iorden at jeg har lagt det herind keld ;-)

staalorm

Svaret d.


Tilbage