Bagsædeseler i Clubman

28-12-2008-18:09:36

Nu har jeg søgt i alle tidligere ``sele-indlæg`` i forumet, men har ikke fundet hjælp til mit spørgsmål...

Jeg vil gerne have monteret sikkerhedsseler til bagsæderne i min Clubman, men der er ikke nogen monteret som standard og der er ikke nogen monteringshuller...

Mit spørgsmål er så, hvor skal monteringshullerne/beslagene være ?
Kan jeg selv bare gøre det, eller ?
De skal jo laves ordentlig så det holder og så de sidder rigtigt...


Kan jeg montere seler med oprul, eller vil oprullet fylde for meget ?

Hjorthen

du kan godt montere med oprul.. den første mini jeg havde var det monteret i.. oprulleren var monteret i hattehylden hvor den så var forstærket nedefra. det så faktisk ikke så dumt ud.. kleps holderen var sat i der hvor man læggere sedet i hvor den også var forstærket med en lidt tykkere plade. det var noget den tidligere ejer havde lavet selv, jeg ar sikker på det nok skulle holde hvis uheldet skulle være ude..

Men ved ikke om der er nogle regler for selvmontage af sådan noget.. nogle som ved det?

Morten Beck

BECKAMP

Svaret d. 28-12-2008-18:27:12


Hej.
Angående selvmonteringe så mener jeg at der var en bruger herinde fra som også monterede det selv, hvorefter han kørte til syn og fik konstateret at det var iorden men jeg ved ikke om det er den rettte måde at gøre det på, så jeg ville nok lige forhøre mig om det først.
mener at på nyere miniere der er de forstærket fra fabrikken men ret mig hvis jeg tager fejl.

Henrik1256

Svaret d. 30-12-2008-09:11:59


Jo Henrik i de nyere Mini`er er der et stykke plade man kan se i bagagerummet med 2 stk Møtrikker svejst på. Tror også lige jeg ville undersøge det hos sin lokale synsmand inden man går i gang. Tænker også over at sætte seler i bag på min Clubman Estate men tror det er lidt mere tricky...

H.C. Hansen

Svaret d. 30-12-2008-11:04:57


Mon ikke man kan snyde sig til at kigge ind i sådan en nyere Mini? Dem kan man jo snart ikke komme til for længere! :-D
Mon ikke der er en eller anden, der vil stille bil til rådighed for et lille kig, så de selebeslag kan kopieres.
Seler i Estate? Hm.....det lyder da spændende.
Det bliver du nødt til at følge op på! ;-)
Er der nogle regler for, hvordan øverste selebeslag skal sidde. Sådan i forhold til skulderhøjde. For så kan bagerste hjulkasse måske bruges til underlag.
mvh. Carsten.

jelshøj

Svaret d. 30-12-2008-11:12:34


Så de bedste bud på mine spørgsmål er, at jeg kan kigge i en nyere model med seler, eller spørge synsmanden ?

Hjorthen

Svaret d. 30-12-2008-16:57:05


Øhhh.........jae.....mon ikke ;-) Et kig i en moderne Mini kan da i det mindste afsløre, hvordan de er placeret, og ser ud.
Måske de ovenikøbet findes som pladedele, så man ``bare`` kan svejse dem i?
Synsmanden? Tja, det afhænger vel af hvem og hvor, og hvilket humør han er i. Tror jeg ;-)
mvh. Carsten.

jelshøj

Svaret d. 30-12-2008-17:12:03


Men der findes ingen tegninger/billeder af det som jeg kan gå ud fra ?

Hjorthen

Svaret d. 30-12-2008-18:21:05


Godt spørgsmål.
Jeg ved ikke, om tegningerne over pladedele, som nogle forhandlere har på deres hjemmesider, er detaljerede nok til at vise beslagene. For så var det en mulighed.
Ellers er der nok en velvillig Miniejer, der gladeligt knipser nogle billeder til dig! ;-)
mvh. Carsten.

jelshøj

Svaret d. 30-12-2008-20:12:43


Hej Fandt lige denne.http://www.minispeed.dk/mini/forumet_read2.asp?id=13242 Allan

austin7

Svaret d. 30-12-2008-21:24:45


Har godt set det indlæg, men det viser jo ikke rigtig noget...

Men de ville da være super hvis der var en der ville tage et par billeder af hvordan bagsædeselerne er monteret og uploade dem... :-)

Hjorthen

Svaret d. 01-01-2009-15:14:51


............du har ikke travlt, vel?
I yderste nødstilfælde kunne jeg måske godt liste mig til noget fotoværk. Måske altså ;-)
Carsten.

jelshøj

Svaret d. 01-01-2009-15:18:25


hejsa...


Nej jeg har ikke super travlt... Regnede med at jeg kunne få lavet det her i januar inden den skal til maler...

Det ville da være super hvis du ville fotografere lidt ;-)

Hjorthen

Svaret d. 01-01-2009-15:55:45


Nu har jeg vel ikke lovet for meget? :-) Hav en pose tålmodighed, en stor pose.........så får vi at se. ;-)
mvh. Carsten.

jelshøj

Svaret d. 01-01-2009-16:28:49


Hej Hjorten!
Sendt dig en PM.
Carsten.

jelshøj

Svaret d. 04-01-2009-12:11:33


Hej Her er reglerne. Hilsen Allan Montering af ekstra seler og sæder

Kan jeg montere ekstra seler på bagsædet?
I mange biler er det simpelt at montere sikkerhedsseler på bagsædepladserne, da der siden 1. april 1980 har været krav om at personbiler skulle have styrkemæssigt godkendte seleforankringer på bagsædepladserne. I disse biler kan sikkerhedssele på bagsædepladserne derfor nemt eftermonteres ved køb af en e- eller E-godkendt sikkerhedssele, som monteres i disse seleforankringer.

For store personbiler M2 med tilladt totalvægt under 3500 kg har der været krav om seleforankringer på bagsædepladserne siden 1. april 1993, så også her er det nemt at eftermontere sikkerhedsseler.

Hvis din bil er indregistreret før 1. april 1980 kan der uden større problemer monteres ekstra seleforankringer i bilen, idet seleforankringerne kun skal være ”solidt fastgjort”, dvs. uden særlig dokumentation for styrken. Hvis bilen er nyere end denne dato er der krav om en egentlig test af seleforankringernes styrke.

For store personbiler M2 er den tilsvarende dato 1. april 1993.

Regler om sikkerhedsseler findes i Vejledning om syn af køretøjer afsnit 10.02.

austin7

Svaret d. 04-01-2009-13:38:53


Hej Nu vi taler seler.

Reglerne medfører, kort fortalt, at det er forbudt at transportere børn under 3 år i en personbil som oprindeligt er godkendt uden sikkerhedsseler. Voksne og børn over 3 år må fortsat gerne medtages. Børn over 3 år men under 135 cm skal dog nødvendigvis placeres på bagsædet, hvis der ikke er seler i bilen.

Er der seler på forsæder men ikke bagsæder, skal barn under 135 cm placeres på forsæde i sikkerhedssele og i godkendt sikkerhedsudstyr, tilpasset barnets vægt og højde (fx selepude eller autostol). Øvrige børn over 3 år og voksne skal placeres på bagsædet.

Med venlig hilsen

Casper Schad
Fuldmægtig, cand.jur.

FDM • Firskovvej 32 • Postboks 500 • 2800 Kgs. Lyngby
Tlf. +45 45 27 07 24 • Fax +45 45 27 09 88
cas@fdm.dk • fdm@fdm.dk • www.fdm.dk

austin7

Svaret d. 06-01-2009-16:30:27


Jeg takker mange gange for al Jeres hjælp/info.
Jeg har fået løst problemet ved at snakke med Somerford Mini (England), og har bestilt originale monteringsbeslag hos dem... :-)

Hjorthen

Svaret d. 06-01-2009-21:03:59


Tilbage