25-03-2006 18:39:22
Min motor er den seneste tid begyndte at hakke lidt. Det er dog idag blevet helt galt og jeg aner simpelthen ikke hvad det skyldtes. Når den hakker er det som om strømmen forsvinder helt fra bilen. Min radio går ud når den laver sit hak, og jeg forstår ikke hva der sker. Da jeg holdte stille efter en længere køretur kunne jeg ikke starte den igen. Jeg kunne få tænding på, og blæser, radio, horn og alt fungerede. Men når jeg drejede nøglen om på ignition skete der ikke noget. Det var som om der ikke var forbindelse til starteren eller noget. Efter lidt pillen i motorrummet, rysten med ledninger, kunne jeg starte igen.
Jeg har lige skiftet tændrør, tændrørskabler, rotor, strømfordeler og batteri men det har ikke haft nogen virkning.
Kan nogen fortælle hvor min løse forbindelse kan være?
Karsten.
Hej Karsten
Har du prøvet start relæet ? havde selv samme problem det var en dårlig forbindelse ved relæet.
MVH.Jens GMC
jensen
Svaret d. 25-03-2006 19:10:07
Kan startrelæet være grunden til at den hakker også?
Kbentley
Svaret d. 25-03-2006 19:27:45
Jeg har også haft problemet med at strømmen gik i perioder og der var det også et løst stik ved start relæet!
Det at den hakker vil jeg mere gætte på er fugt/vand ved strømfordeleren...
Mvh.
Søren
DetVarSoerens
Svaret d. 27-03-2006 10:16:39
Jeg har jo lige skiftet strømfordeleren den anden dag, så det kan jo ikke være den. Jeg har lige for 5 min siden været ude og kontrollere at der er forbindelse til starteren og givet et par stykker af ledningerne en frisk forbindelse. Men lige vidt har det hjulpet. Stadig ikke i orden. Kan det være kondensatoren der er ved at være træt og derfor ikke kan udsende små impulser mere???
Kbentley
Svaret d. 27-03-2006 17:43:50
Tjeck om du har dårlig stelforbindelse, evt. omme ved batteriet i bunden af bilen !
DetVarSoerens
Svaret d. 28-03-2006 13:08:31
Hvis du har skiftet strømfordeler, forstår jeg ikke hvorfor du stadig kører med den gamle kondensator.. Du bør få skiftet dine platiner, og kondensator. Det koster sgu ikke ret meget, og tager kortere tid end man regner med..
Men umiddelbart, lyder det som et problem jeg havde for et års tid siden. Det store strømkabeldet går til starterrelæet, var mit problem. Det stik/beslag der holdt det fast og lavede forbindelse var rustet i smadder. Så et nyt på, og jeg havde det store smil fremme igen! Men da jeg ikke har radio i bilen, ved jeg ikke om det kan gå ud over det også.. Men det kunne lyde som om der er en urimelig dårlig forbindelse mellem dit batteri og motorrummet, og ikke mindst din generator og resten.
Prøv at kig din sikringsboks efter i krogene også.... Og husk på at fugt er tæt på at være en mini's værste fjende! Selvom det hele er spritnyt, kan det stadig trænge ind og lave ravage...
Håber det løser sig.
Mvh. Jens-Ole
Jens-Ole
Svaret d. 29-03-2006 08:37:59
Grunden til at jeg ikke har skiftet kondensator og platiner er at jeg har fået de forkerte. Jeg har fået til en Lucas 45D og jeg skulle have til en ducellier. Men det bliver skiftet sammen med endnu en ny strømfordeler så den også er korrekt.
Kbentley
Svaret d. 01-04-2006 15:16:55
Hej alle sammen og tusind tak for alle de gode råd.
Jeg har nu endelig fået min clubman tilbage på vejen, efter 3 uger med store bekymringer omkring hvad der dog kunne være galt med bilen. Jeg har netop for en time siden hentet min pakke fra posthuset med en ny kondensator, platiner, strømfordeler, rotor og tændspole. Jeg havde ellers lige skiftet rotor, strømfordeler og købt ny platin og kondensator men alle disse dele passede ikke til min model. Rotor og stømfordeler kunne jeg dog køre med da de passede nogenlunde...
Jeg har erfaret at mellem 1977 og 1979 blev clubman lavet i Belgien i et antal styks, og her benyttede man et andet system end lucas systemet. Der blev brugt de samme dele som benyttes på renault biler også bedre kendt som ducellier systemet. Dette havde jeg ingen anelse om og havde fået af vide af en respektiv person med 45 år i faget, ingen navne nævnes, at det var nøjagtig de samme dele der blev brugt til alle mascotter. Men han tog fejl.
Om end ikke andet er jeg mega glad for min mini og man lærer noget nyt om den hver dag og de er da skægt.
Men da jeg nu endelig havde modtaget de korrekte dele og havde monteret dem, var jeg mega spændt på om den nu var fikset.
Drejede nøglen...
Vrooommmm....
Den spandte som en lille mis. Aldrig har den gået så stabil i tomgang, og alt hakken var derfor væk. Det var en sand fornøjelse og hvilken følelse af sejr kan ikke beskrives for endelig at ha afsluttet mit lille marreridt.
Så endnu engang tak.
Mvh Bentley.
Kbentley
Svaret d. 06-04-2006 18:39:22